torsdag den 29. januar 2009

Månedens idé i SBF.

Lidt designarbejde til ScrapbookFun.
Jeg er da helt vild med det nye vinter papir fra BoBunny. Winter Whisper.
Her er det Gåsen, som er kapret med sin elskede nissehue på. Papiret vil være helt perfekt hvis man har sne-billeder, men det er lidt småt med sne denne vinter (ind til videre) ;-)

Detalje.
Her er der et par stemningsbilleder fra vores herlige tur til Dronningmølle. Havet viste tænder, men vejret var helt super fint, koldt og med solskin.

Teksten er gemt bag billederne.

mandag den 26. januar 2009

Udfordring

Her kommer så det billede som kom frem da jeg kikkede i den 6. mappe 6.billede.
FORÅR!!!! Uh, det bliver dejligt når det kommer til at se sådan her ud, ik?? ;-)




Awards





1000 tak til jer som har sendt mig de flotte Awards. De luner nu altid ;-) Jeg vil hermed sende dem videre til alle gæve danske scrappere :-) Jeg kikker på rigtig mange blogs, og det er svært at få tid til at kommentere på dem alle, men jeg synes efterhånden at der er rigtig mange super dygtige danske scrappere.... bliv ved med det :-)
Jeg har modtaget disse af: Dorit, Gitte og Susanne. Samtidig er der en lille udfordring:
Gå ind i din billedmappe og vælg den 6. mappe. Vælg dernæst det 6.billede i den mappe og læg det på bloggen med en kommentar.
En udfordring jeg vil sende videre til alle som læser min blog.
Mit bidrag kommer i næste indlæg.

fredag den 16. januar 2009

Slægtsalbum

Måtte prøve at scrappe på et almindeligt stykke kardus, og jeg er ret godt tilfreds med resultatet. Jeg har liftet et LO som jeg ikke ved hvor stammer fra.
Jeg må til at huske, når jeg gemmer andres LO, at skrive hvis det er så de kan få kredit for det.
Det er faktisk det mindste man kan gøre.
Blomster og blade har jeg tegnet og skåret ud i hånden.


Slægtsalbum

Så blev det tid for mit LO med mine forældre sammen. Jeg har brugt noget af det nyere Heidi Swap papir, og jeg er ret vild med det.
Igen vil jeg gemme teksten mellem siderne, eller måske på en anden måde hvis ideén lige kommer til den tid.


onsdag den 14. januar 2009

Slægtsalbum

Gad vide hvornår jeg lærer det???
Det slår (næsten) aldrig fejl! Når jeg ser mine layouts på skærmen, ja så er jeg utilfreds med overskriften.... et af bogstaverne står skævt!!! Hmm, jeg må til at huske at ta et billede inden jeg er helt færdig med at lime!!!

Jeg har kredset omkring de seneste layouts mht til en tekst, men er kommet frem til at det vil ødelægge dem, da jeg gerne vil ha meget tekst på. Derfor har jeg besluttet at lade teksterne være skjulte imellem siderne. Jeg vil jo, som bekendt, ikke bruge albums med plasticlommer så jeg har den mulighed.

onsdag den 7. januar 2009

En lille ny samfundsborger

Der hvor min hest står er der en af rytterne som fødte en stor søn her den 2.januar.
Hun får nok at se til, for hun har i forvejen en søn på 15 mdr! (Gad vide om hun får tid til hest nu)
Vi har samlet ind til gave og jeg lovede at kreere et kort.