lørdag den 20. februar 2010

Sjal fra Færøerne

Til ære for Heidi :-)
Jeg kikkede rundt på Yt's blog, og kunne ikke stå for dette sjal. Det voldte dog en del problemer, fordi der var fejl i opskriften. Johannes siger at det blev til under megen knurren og gnavne udbrud ;-) Ja, han må stå model til mange underligheder.


Lille billede med perler

Det er så noget af det jeg går og pusler med for tiden :-)
Her et lille billede på 20x20 cm, med forskellige teknikker.


fredag den 19. februar 2010

Tro det eller ej...

Jeg har fået hul på "scrapperiet" igen :-) Dette LO er lavet til SS's vinterferie udfordring.
Sørme om ikke jeg har fået printet en del andre billeder, klar til scrap. Bl.a fra et kursus i billedsyning... så Gitte nu venter der et LO :-))

Her også rimeligt gang i syningen, og derom senere. Heidi har også efterlyst billede af mit Sjal-projekt, så nu må jeg se om jeg kan fotografere det... så det er til at se ordentligt :-)

mandag den 15. februar 2010

Krigeren

Ja, vi har jo en kriger boende!! Det har ikke noget med fastelavn at gøre :-)
Søren er rollespiller, og har lige været af sted til en workshop, hvor der arbejdes på kostumer og våben, til det kommende årlige "Krigs-live".

Jeg syntes der er ret sjovt at følge med i. Søren har efterhånden meget udstyr, og når vi har besøg af de mindste i familien, er det jo sejt at kikke og røre ved diverse rustninger, hjælme
og ikke mindst våben.

lørdag den 30. januar 2010

Opskrifts-album

Jeg har gjort et album ;-) Et album (ringbind) til opskrifter.
Det er en DT opgave til ScrapbookFun, og der kan ses mange flere billeder her, samt oversigt over hvad der er brugt af materialer fra shoppen.


fredag den 29. januar 2010

En januar morgen 2010

En dejlig kold januar morgen susede jeg ud og skød disse to fotos.
Det er sjovt at lege med indstillingerne på kameraet, og det er en af de ting jeg håber på at blive bedre til, at ta mig tid til i 2010 :-)




tirsdag den 19. januar 2010

Strikkeri

Jeg har jo kastet mig over noget strikketøj :-) Sokker til Thea, og et sjat til "mi sæl" :-))
Sokkerne går det fint med, men sjalet!!!! Jeg er vist på dybt vand, men håber på hjælp fra baglandet. Alene det at slå 353 masker op... er I klar over hvor mange gange jeg har talt dem?? Men det er hyggeligt!!
Har lige færdiggjort en sweather efter et af Marianne Isagers mønstre. Den bliver jeg glad for!