søndag den 31. juli 2011

Flette.

Ja, fletteværkstedet er rykket udenfor, for det er jo lige mig, det vejr vi har i dag. Ikke for varmt, og en let brise :-) "Statsministeren" synger på sidste vers, men mangler dog lige lidt endnu.
Hestene er lukket ud, boksen er ordnet, Johannes er i Randbøl hos bierne, og radioen kører med Café Hak.

Her er så min skønne udsigt :-) ikke til mark eller hav, men dog ikke så ringe endda.





søndag den 24. juli 2011

Ferie i Berlin

Så er vi kommet hjem fra nogle dage i Berlin. (onsdag til søndag) Johs og jeg tog med tog fra Kolding, og Sine og Søren tog med fly fra Kastrup.
Vi boede i en lejlighed jeg havde lånt af Hanne fra Designskolen. Den lå i et herligt kvarter i det gamle øst Berlin, og det vrimlede med liv, og mange restaurenter, hvor man spiser til billige penge.
Billeder kommer senere, fordi Søren fik lov at beholde kameraet, da han og Sine skulle på en guidet tur til Sachsenhausen i dag, og først nå flyveren ved 22 tiden :-)
Sikke dog noget vi kommer hjem og hører fra Norge!!!! Martin havde dog skrevet noget om bomben foran regeringsbygningen i Oslo, og han var spændt på om de fik terror advarsler i DK, men havde slet ikke hørt om dramaet på Utøya. Pyh ha, der er da ingen grænser for hvad man kan udsættes for efterhånden.... frygteligt!!!

lørdag den 16. juli 2011

Art Journaling

Så har jeg været i gang med at lege med modeling paste, akrylmaling og embossingpulver :-)
Dagens Art Journaling.



fredag den 15. juli 2011

Strik

Som det nok fremgår af mine kreationer her på det sidste, så er jeg ret glad for farver lige nu :-)
Denne halsklud er lige blevet gjort færdig. Det er sådan et dejligt strikketøj at gå til, og uden man skal tænke samtidig :-) Har allerede et nyt på pindene i blå og lilla farver.



Art Journaling

Primadonna er man vel ind imellem, ikke? Jeg har fundet billedet et sted jeg ikke kan finde frem til igen :-( , ikke godt når man gerne vil gi kredit til en super kunstner.
Det kan godt være der kommer lidt mere på, men lige nu kan jeg ikke komme videre.



Filt halskæde.

Fik en idé af en kunde i butikken i onsdags :-).
Har skåret strimler af alm hobbyfilt (selvfølgelig fra Panduro) og rullet dem sammen to og to. Ingen lim, bare en nål igennem med dobbelt smykke elastik. Nemt ikke?

mandag den 11. juli 2011

Art Journaling

Kan slet ikke få stoppet igen ;-) Denne gang har jeg leget med akvarel blyanter, og det er godt, for jeg har haft dårlig samvittighed over at jeg absolut skulle ha de blyanter, og har næsten ikke brugt dem. De er geniale til baggrunde.