søndag den 28. august 2011

Makro

Sidste søndag var jeg på makro (nærlindse) kursus hos min kære svoger, Mogens. Det er huleme svært det der, især når der er den mindste smule vind. Lidt kom der dog i kassen, og til en begyndelse er jeg nogenlunde tilfreds. Der var en nærmest tam flue på en blomst, men jeg kom ikke til fadet, så jeg har overvejet om jeg kan dressere en af vore egne ;-) he he. Mogens sagde at han havde bestilt den, og det kunne godt se sådan ud, for præcic kl. 12.30 hvor kurset sluttede, fløj fluen :-))






Det forlyder, at de fotografer som rigtig gør det inden for insekter, fryser dyrene ned. De har så en halv times tid til at få eksemplaret i kassen ;-) meeen det gør vi ikke her!!!




torsdag den 18. august 2011

Ugler og en enkelt sommerfugl.

Så fik jeg da disse to ud af mit system..... To dækkeservietter, eller hvad man nu vil bruge dem til :-)
Jeg syns jeg måtte finde på lidt nyt indenfor mit mønsterdesign til patchwork og billedsyning, men det trækker tænder ud, for hovedet er fyldt med andre ting, og alt for mange forskellige ting!
Typisk mig ;-/




Jeg har sagt op på Designskolen, fordi mit korpus ikke kan lide arbejdet. Det er alt for hårdt ved ryg og lænd. Så nu satser jeg på at få flere timer hos Panduro, som jeg elsker ;-) men jeg kan godt mærke at hovedet ikke er så godt for tiden, for der er endnu ikke ro på, og en stabil "køreplan" for min fremtidige arbejdsplan, men det har jeg jo valgt, så det må være sådan en tid!