lørdag den 28. juni 2014

Friske huse

Jeg er ikke så meget til at ha patchwork-små-ting stående i mit hjem, men de er nu SÅ hyggelige at sidde og lave.
Her er det et hus, købt hos Jettes Patchwork, som jeg har leget lidt med, og lavet en makker til.
Mon ikke de finder et hjem en skønne dag?

fredag den 27. juni 2014

iPhone etui

Etui?? Nein das heisst doch futeral :)
Jo jo, en rigtig mand skal da også ha et rigtigt etui!!
Der er nu ikke noget der er så lækkert at arbejde i som læder og skind.
Johannes har en kollega som har et godt etui til sin mobil, så det måtte jeg jo prøve at lave efter. Når man er handyman skal det bare virke og være nemt at gå til. Her trækker man bare i remmen og vupti, ud kommer telefonen :)




torsdag den 26. juni 2014

Lampe-skærm-folde-kursus.

Så kom dagen hvor jeg skulle med nogle Pandurotøser til Ribe og lære at folde en skøn lampeskærm.
Dejligt vejr og godt selskab... ja hvad kan man mere forlange ;)
Vi var et godt lille hold på 8 personer, så vi fik bare max ud af det, og med en dejlig underviser, god frugt og kage, så var det et hit.
Vi fik alle foldet en lampeskærm, og i mange forskellige nuancer. Nu er det bare om man kan gøre det hjemme også, for helt let er det nu ikke ;)
Min skærm skal nok have nogle andre perler, men kunne altså ikke stå for disse to gule, som jeg MÅTTE ha med hjem.

søndag den 8. juni 2014

Foto leg

I går aftes var der en helt kanon solnedgang, og jeg var ude og eksperimentere lidt.
Det øverste billede er helt som det så ud, og det er taget ca 22.30.
Det nederste er taget noget senere, da der næsten ikke var mere tilbage. Det er taget med iPhone, og ret grynet, men jeg legede med det i Lightroom, og syns det blev lidt sjovt og med nogle flotte farvenuancer :)


Hygge sy

Jeg er ikke til duge på bordene (sådan til hverdag), så derfor har jeg nogle forskellige "brikker" til krus og glas.
Jeg fik lige lyst til at bruge lidt rester til disse nemme brikker, og så var der jo en lejlighed til at lave lidt håndarbejde, da de er syet over pap. Brikkerne måler 15x15 cm.

søndag den 1. juni 2014

Øver "makro"

Jeg har fået et Makro objektiv i fødselsdagsgave af Johannes, men har ikke købt det endnu.
Svoger Mogens, har lånt mig ét, så jeg kan øve mig, til jeg beslutter hvilket et jeg selv skal vælge.
Jeg har så været lidt i gang, men den dag jeg prøvede var der en del vind, men det lykkedes dog at fange nogle støvdragere i en af rodoerne.


Her var det en af mine orkideér som måtte være fotomodel.


Er der nogle derude i blogland, som kan anbefale et makro objektiv?
Jeg har Canon.

Haven lige nu.

Ja , jeg kan jo slet ikke lade være med at gå og fotografere i haven. Der er rigtig mange gode motiver at øve sig på :)
Her er roserne allerede sprunget ud, og for et par stykkers vedkommende næsten 3 uger før de plejer.
Langt de fleste roser vi har er med duft, og det bliver de slet ikke ringere af ;)
Jeg var på Quilte festival Kristihimmelfarts dag, og der var en stand med pileflet. Der var de fineste fugle foder huse, og dem kan jeg jo slet ikke stå for. Jeg måtte eje et!!
Johannes lavede en rigtig fin fod til det, og nu venter vi bare på at fuglene tør besøge det.
 


 Et kik ud over haven i alt sin frodighed.


Min "Alchymist" er bare klar, og dens blomster skifter farve fra laksefarvet til helt lysegul.


"Chinatown" er i knop, og SÅ flot, men når den springer ud er den stærk citrongul.


Silkepæoner er jeg helt skudt i! Her er det de rosa farvede, men de hvider er også SÅ flotte.



Vi har "Ingrid Bergman" ud til gårdsiden, og de får bare helt vildt store fløjls blomster.