onsdag den 30. april 2008

Theas fødselsdag.

Uhh, jeg syns tiden går stærkt lige nu. Event i weekenden, Københavner tur i går, og i aften kl. 18, skal vi være til fødselsdag i Jelling, hos min niese, som fylder 13.
Kortet har jeg heldigvis, for en gangs skyld, været så forudseende at få lavet i god tid.
Billedet er behandlet i Photoshop, og ret sejt (syns jeg da selv) til en sej pige, med sine meningers mod.



mandag den 28. april 2008

Scrapevent i Helsingborg

Så oprandt dagen hvor vi skulle til Sverige til årets Scrapevent.
Det var en kanon weekend hvor vi, (to x Charlotte, Kirsten og jeg), tog af sted her fra mig ca. 9.45. På restepladsen i Nyborg, mødtes vi med Heidi og Dorit.
Så gik turen ellers over djævleøen, fyldt med vejarbejde osv. I Helsingør spiste vi frokost og købte lidt sprut, før vi entrede HH Ferries. PÅ vej ud af havnen, stødte vi lige på Dronningens skib, som sejlede forbi Kronborg for at blive saluteret, for derefter at vende rundt og sejle ind til kaj. Joh joh, vi var i fint selskab, og vejret var herligt.
Vi var lige i ScrapRoom, og handle lidt, men der var nu ikke det store at komme efter. Lidt skuffende. (Man er vist noget forvendt efterhånden) Vi var også inde i en Harley Davidson butik... WAUW sikke maskiner!

Alle klar til scrap. Her er en del samlet på række.

De herlige skøre Scrap-tvillinger :-)

Underholdning af arrangørerne med Karin i spidsen (det var hende i den grønne trico sidste år)

Her frankeres jeg af de to gæve tøser fra Bazzil. Joey og Kelly. Kelly havde mistet stemmen, så der var noget mere ro på, end sidste år.



onsdag den 16. april 2008

Nyt kamera.

Yessssss, så kom mit nye kamera.
Jeg har jo gået og ventet, kikket og ventet igen.... på det nye Canon EOS 450D.
Fik det faktisk til jul, men var i tvivl om hvilket jeg skulle vælge. Det endte så med at jeg valgte Canon UDEN at ha haft det i hånden inden købet. Men jeg satte min lid til alle dem jeg kender, der har Canon, og var glade for det.
Her til aften var jeg så ude og lege lidt i "den blå time". Jeg longerede NobleOne, men det er nu svært med en hest i den ene hånd, og kamera i den anden. Prøvede også "sport" mens Noble var i bevægelse, og man tar flere billeder lige i rap, men det er ikke til, med en hånd....
Jeg må be om lidt hjælp næste gang jeg skal fotografere min hest i bevægelse.


mandag den 14. april 2008

Mini album.

Majer holdt kursus på Convention i Gislev. Jeg var ikke med, men faldt da pladask for den geniale idé, med helt små albums.
Det er lavet af et helt stykke 12x12" papir, og måler nu ca. 7,5x7,5 cm. Det er en fin idé hvis man har været til et eller andet, bare nogle dage, eller en tur hvor man ikke har vildt mange billeder fra. Mange gange kommer billederne bare til at ligge i skuffen (eller på PC´en) og man kikker aldrig på dem mere.
Jeg var i Stockholm sidste år, sammen med min veninde og albummet er til hende. Jeg har for lang tid siden lavet et LO om den tur, til mig selv.




fredag den 11. april 2008

Travl uge.

Ja der sker ikke det store her på min blog.
Det har været lidt hektisk siden jeg var på Convention i Ryslinge. Søndag var dog hviledag.
Tirsdag aften - tirsdagsscrap, onsdag aften - glassmykkekursus, torsdag aften - undervise i scrap i Haderslev Husflid, fredag aften - skindkursus i Kolding Husflid, lørdag også skindkursus.... pyh ha jeg bliver helt rundtosset, tror da lige det har hobet sig op i denne uge.
Jeg vender tilbage med billeder af glassmykker og skindtaske senere.

mandag den 7. april 2008

Kort.

Så skete det igen.... jeg har en mani med at lave for meget ud af det når jeg laver kort til salg... bruger alt for meget tid! Her er et lift, og jeg ved ikke hvorfra.
Jeg har investeret i et sæt Derwent akvarelblyanter. Graphitint hedder de, og så må man jo øve sig, for det er lidt anderledes at male med, end Ink.
Stemplet er fra Hängler.

Endnu et eksperiment med de nye blyanter, og denne gang er der stemplet på noget tyndere papir, som vist ikke har ret meget at gøre med akvarelpapir, men det gik nogenlunde med at farvelægge det. Tillykkeskiltet er ikke så godt, da det er stemplet på blankt karton.
Har prøvet at gøre det mere enkelt, og det hjalp på tidspalnen :-) Stempel fra Magnolia.



Kort.

Jeg havde en dejlig dag i Ryslinge sammen med Mafiaen.
Lidt kort blev det til denne gang. Jeg havde forberedt nogle stykker for lang tid siden, som så blev færdige.
De er lavet af rester, fra diverse Layouts, og stemplerne er malet med Distress Ink. Stemplerne er fra Artimpressions og Hängler & Stängler.












BOM. Bogen om mig.

16. side i bogen om mig.