lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul

En rigtig glædelig jul til alle som kikker her.
Forleden dag hørte jeg denne version af "12 days to Christmas", med Bill Barclay, fra Skotland, og den er da bare for go :-)) Hør den og få et godt grin.

torsdag den 22. december 2011

torsdag den 15. december 2011

Nedbrydning færdig!!

Så er der udsigt til naboerne :-) Så venter oprydningen, men sikke et møjvejr!!

Farvel til den sidste store maskine.


Så falder den sidste mur, og vi står tilbage med mudder og vand til overflod. Hjælp søges til at be om bedre vejr ;-)








søndag den 11. december 2011

Julesager

Så blev der igen julet lidt. Charlotte har gang i mange tags, og det måtte jeg også lige.
Jeg kan ikke nænne at smide de baggrunds-papper ud, som man får i Prima blomster pakkerne f.eks. Her har jeg brugt en af dem.
Også her har jeg brugt Prima-papper som base til "til og fra" kort.


Den store runde punch er på bud i Panduro lige nu, og her har jeg brugt den til at punche "til og fra" kort ud. Jeg har bare foldet kartonet inden jeg har punchet. Julemanden er i et sæt rubons, og stemplet er også fra Panduro :-)




tirsdag den 6. december 2011

Der arbejdes på sagen.

Der arbejdes i min scrap-hule :-) Årets julekort skal fremstilles, til venner og familie, så der masseproduceres.
Selfølgelig er lim fra Scrapbook Adhesives by 3L en vigtig del i processen :-)



lørdag den 3. december 2011

Nis Post

Endelig blev jeg færdig med Nis. Han har været undervejs siden sidst i september :-)
Jeg var på kursus hos Birgitte Busk, som er en kunstner på en symaskine. Hun tryller de mest fantastiske billeder frem bare med lidt stof og sytråd i rå mængder.
Billedet måler 33 x 100 cm, og er monteret på en tynd MDF plade.



onsdag den 30. november 2011

Design job.

Så er mit næste bidrag til Scrapbook Adhesives by 3L i luften, og limprodukterne fungerer bare :-) Vinterblomsten er fremstillet af fotohjørner.


Jeg er lidt vild med dette snemandsstempel fra Panduro, og alt det andet er bare fra gemmerne ;-)








Nisse og luffer

Nyt familiemedlem :-) en hyggelig valket nissemand, som Yt viste på sin blog for nylig.
De hemmelige luffer blev endelig færdige, med blomster broderet med perler og palietter. Nu må vi se hvad de kan holde til, for de er ret bløde, og måske ikke så holdbare i længden.







mandag den 28. november 2011

Nedbrydning

Nu sker det endelig... Vi har for lang tid siden besluttet at rive noget af alt vores bygningsmasse ned. Dels er bygningerne ikke meget værd, og dels tar det tid at vedligeholde dem.
I dag gik arbejdet så i gang, og det bliver godt nok meærkeligt at vi snart kan se op i byen (og naboerne har frit udsyn ned til os) uha ;-))

Til de som har fulgt lidt med i bevaringen af Torgeirs hale, kan nu se at projektet er lykkeds. (Nederste højre hjørne på øverste billede)




søndag den 13. november 2011

Mit første job

Uhh, så har jeg postet mit første projekt til Scrapbook Adhesives by 3L :-) var godt nok nervøs for at jeg ikke kunne finde ud af hvordan det skulle foregå, men "no problem", tror jeg da nok, for der skal en hulens masse links ind :-)



tirsdag den 8. november 2011

Hemmelige luffer

Deltager i et sjovt projekt, nemlig "De hemmelige luffer" her. Et sjovt og hyggeligt projekt.
Jeg er færdig med første del, og glæder mig til næste :-)
Har vist ikke forsøgt mig med luffer siden jeg gik i folkeskolen, og man var tvangsindlagt... ;-)



onsdag den 2. november 2011

Så er det officielt.

Jeg er nu medlem af Scrapbooking Adhesives by 3L, designteam... wo hoo ;-) Jeg glæder mig gevaldigt til at ta udfordringen op, og ser frem til at modtage min første pakke med posten, for vi skal arbejde med produkter fra rigtig seje firmaer ;-)) og selvfølgelig bruge de super gode og populære limprodukter fra Scrapbook Adhesives by 3L! Kik ind og tjek bloggen ud.
Det nye team er ikke kommet på med billeder endnu, men mon ikke det snart sker.

lørdag den 22. oktober 2011

Taskeflet

Så blev denne taske langt om længe færdig. Den er flettet af gavepapir selvfølgelig fra Panduro. Det er en pakke med fem forskellige. Jeg måtte tænke kreativt mht lukningen, da vi jo ikke har lynlåse i butikken.
Den kommer til at stå i butikken i Kolding :-)



Efterår 2011

Så er efteråret over os, og jeg var lige en runde i haven med kameraet.
Fine små bær på duft-snebolde-busken, hvor en flue hygger sig.

Knopper, som er klar til foråret, på rodoerne.


Sct Hans urt i fuldt flor.


Johannes har små finurlige fuglekasser flere steder i haven.


Foderhuset er helt klart til vinteren.


De aller sidste krampetrækninger. Denne pethunia har blomstret siden foråret :-)


Der er stadig gang i Dronning Ingrid....


og denne pethunia.....




torsdag den 13. oktober 2011

Fanen højt :-)

Ja, Torgeir holder fanen højt, selv om han er broderet hele fire steder.
Han havde en betændt talgkirtel på halen, som ikke så så godt ud mere. Dyrlægen havde proglameret, for et par år siden, at man ikke kunne fjerne den uden at ambutere halen, men nu ville en ny godt gi halen en chance. Vi håber, for han ser nu ret godt ud med sin lange hale.
Han er bare SÅ sej, den gut! I samme hug fik han fjernet to fedtknuder. En på ryggen og en på siden, og en anden talgkirtel på venstre bagben, så han er noget broderet rundt omkring.
I går fik han fjernet stingene, og vi hepper stadig på halen :-)



Nyder solen i fulde drag.

Lige om hjørnet lurer et nyt spændende designer job, som jeg afslører senere ;-))


onsdag den 12. oktober 2011

Fletterier

Så er jeg langt om længe færdig med "Statsministeren", he he, gad vide om der kommer en ny model, nu vi har en kvinde på posten :-))
Har for lang tid siden færdiggjort min første model, men her er den så også.

Nu vil jeg lave nogle modeller i gavepapir, til Panduro.

torsdag den 6. oktober 2011

Art Journal

Forsiden til min nye Art Life Journal. Jeg var på kursus hos søde Anna fra Polen, i lørdags på Convention i Middelfart. Hun var som sædvanlig meget inspirerende, og nu må jeg se om jeg ikke kan hænge lidt mere i med denne journal, som skal handle om mit liv helt fra 0 år.
Jeg har jo ingen jeg kan få oplysninger fra, så jeg må skrive hvad jeg kan huske, og har fået fortalt ad åre, så den måske kan blive lidt interessant for mine børn og børnebørn.

Indersiden af forsiden er også klar.


søndag den 18. september 2011

Julestjerne-løber

Py ha, så kom den jule løber endelig ud af mit system :-)
Har gået, over at år, og bagt på den inde i mit hoved, men kunne slet ikke finde en måde at lave selve løberen på, men pludselig kom det... heldigvis.
Godt nok en måned for sent, for at få mønstret med på messerne, men det må jeg jo ta med.

Måler ca 80 x 35 cm.

onsdag den 14. september 2011

Et par kort

Nogle kort er det blevet til på det sidste :-) og der er kun brugt rester...
Jeg har kikket på et kort jeg har gemt i min mappe, men det er desværre igen et af dem jeg ikke kan linke til, desværre. Jeg har lavet det som en tag, og ikke som dobbelt kort, men nu vil jeg prøve at lave dem som dobbelte, og se hvordan det vil fungere.







onsdag den 7. september 2011

Gåsen 6 år

Så er der atter gået et helt år. Laura Mai er hele 6 år, og begyndt i skole.... uha, nu går det først rigtig stærkt!! :-)
Dette LO er lavet til Panduro, og der er kun brugt Panduro materialer. Fremover kan det ses i Kolding afdelingen.

Bare spørg, hvis der er noget I vil vide ;-)

søndag den 28. august 2011

Makro

Sidste søndag var jeg på makro (nærlindse) kursus hos min kære svoger, Mogens. Det er huleme svært det der, især når der er den mindste smule vind. Lidt kom der dog i kassen, og til en begyndelse er jeg nogenlunde tilfreds. Der var en nærmest tam flue på en blomst, men jeg kom ikke til fadet, så jeg har overvejet om jeg kan dressere en af vore egne ;-) he he. Mogens sagde at han havde bestilt den, og det kunne godt se sådan ud, for præcic kl. 12.30 hvor kurset sluttede, fløj fluen :-))






Det forlyder, at de fotografer som rigtig gør det inden for insekter, fryser dyrene ned. De har så en halv times tid til at få eksemplaret i kassen ;-) meeen det gør vi ikke her!!!




torsdag den 18. august 2011

Ugler og en enkelt sommerfugl.

Så fik jeg da disse to ud af mit system..... To dækkeservietter, eller hvad man nu vil bruge dem til :-)
Jeg syns jeg måtte finde på lidt nyt indenfor mit mønsterdesign til patchwork og billedsyning, men det trækker tænder ud, for hovedet er fyldt med andre ting, og alt for mange forskellige ting!
Typisk mig ;-/




Jeg har sagt op på Designskolen, fordi mit korpus ikke kan lide arbejdet. Det er alt for hårdt ved ryg og lænd. Så nu satser jeg på at få flere timer hos Panduro, som jeg elsker ;-) men jeg kan godt mærke at hovedet ikke er så godt for tiden, for der er endnu ikke ro på, og en stabil "køreplan" for min fremtidige arbejdsplan, men det har jeg jo valgt, så det må være sådan en tid!



søndag den 31. juli 2011

Flette.

Ja, fletteværkstedet er rykket udenfor, for det er jo lige mig, det vejr vi har i dag. Ikke for varmt, og en let brise :-) "Statsministeren" synger på sidste vers, men mangler dog lige lidt endnu.
Hestene er lukket ud, boksen er ordnet, Johannes er i Randbøl hos bierne, og radioen kører med Café Hak.

Her er så min skønne udsigt :-) ikke til mark eller hav, men dog ikke så ringe endda.





søndag den 24. juli 2011

Ferie i Berlin

Så er vi kommet hjem fra nogle dage i Berlin. (onsdag til søndag) Johs og jeg tog med tog fra Kolding, og Sine og Søren tog med fly fra Kastrup.
Vi boede i en lejlighed jeg havde lånt af Hanne fra Designskolen. Den lå i et herligt kvarter i det gamle øst Berlin, og det vrimlede med liv, og mange restaurenter, hvor man spiser til billige penge.
Billeder kommer senere, fordi Søren fik lov at beholde kameraet, da han og Sine skulle på en guidet tur til Sachsenhausen i dag, og først nå flyveren ved 22 tiden :-)
Sikke dog noget vi kommer hjem og hører fra Norge!!!! Martin havde dog skrevet noget om bomben foran regeringsbygningen i Oslo, og han var spændt på om de fik terror advarsler i DK, men havde slet ikke hørt om dramaet på Utøya. Pyh ha, der er da ingen grænser for hvad man kan udsættes for efterhånden.... frygteligt!!!

lørdag den 16. juli 2011

Art Journaling

Så har jeg været i gang med at lege med modeling paste, akrylmaling og embossingpulver :-)
Dagens Art Journaling.



fredag den 15. juli 2011

Strik

Som det nok fremgår af mine kreationer her på det sidste, så er jeg ret glad for farver lige nu :-)
Denne halsklud er lige blevet gjort færdig. Det er sådan et dejligt strikketøj at gå til, og uden man skal tænke samtidig :-) Har allerede et nyt på pindene i blå og lilla farver.



Art Journaling

Primadonna er man vel ind imellem, ikke? Jeg har fundet billedet et sted jeg ikke kan finde frem til igen :-( , ikke godt når man gerne vil gi kredit til en super kunstner.
Det kan godt være der kommer lidt mere på, men lige nu kan jeg ikke komme videre.



Filt halskæde.

Fik en idé af en kunde i butikken i onsdags :-).
Har skåret strimler af alm hobbyfilt (selvfølgelig fra Panduro) og rullet dem sammen to og to. Ingen lim, bare en nål igennem med dobbelt smykke elastik. Nemt ikke?

mandag den 11. juli 2011

Art Journaling

Kan slet ikke få stoppet igen ;-) Denne gang har jeg leget med akvarel blyanter, og det er godt, for jeg har haft dårlig samvittighed over at jeg absolut skulle ha de blyanter, og har næsten ikke brugt dem. De er geniale til baggrunde.








lørdag den 9. juli 2011

Art Journaling

Er vild med Art Journaling, og Junque Journal. Jeg har leget med det før, men i lang tid har jeg gået, som katten om den varme grød, og gerne villet i gang.
Sidste lørdag tog jeg i genbrug og købte en bog i en sådan størrelse, som jeg kunne tænke mig. Det er bare en helt almindelig roman, som Johannes så absolut lige skulle læse inden jeg gik i krig med den :-)
I går aftes kl. 23 tog jeg mod til mig og begyndte at male... hmm, skal godt nok øve mig på at være lidt mere "vild", men mon ikke det kommer ;-)
Her er så de to første sider, i min bog.




Jeg har surfet lidt rundt for at finde inspiration, og der er et hav af videoer på Youtube, så det er bare om at komme i gang.


fredag den 8. juli 2011

Flette

Så nåede jeg så langt... nu må jeg se efter en lynlås, hmmm.. havde da en del inden jeg fik nyt legerum, men hvor hulen er de mon???? ;-)

Håber kun det er "light" jeg lider af :-))

torsdag den 7. juli 2011

Hækle...

Det har nu aldrig fanget mig, det der hækling ;-) men ganske små projekter er ok. For en tid siden havde vi også en hyggeaften i Panduro, og jeg lærte at hækle disse armbånd.
De er faktist dejlige at ha på :-)