søndag den 29. maj 2011

Konkurrence

Sidste opgave løst, så nu må vi se om der er nogle der stemmer på mine layouts :-) ellers er det også lige meget, for det har hjulpet mig til at komme i gang med at scrappe noget for mig selv, og det er ikke så ringe endda ;-)

Sørens nyeste kreation til årets Live Rollespil i Kibæk her i sidste weekend. Han har syet selv, og jeg er da ret stolt af ham :-)
Opgaven i denne uge var at undgå blomster, og tage udgangspunkt i et bestemt billede. Jeg valgte at bruge opstillingen som inspiration, samt at bruge mindst tre designark.



Jeg har stemplet på noget akryl, og klippet stjerner ud af det. Borderen som ligger under billedet er malet med orange akrylmaling, og embosset flere gange. Bogstaverne er malet med sort akrylmaling, og dækket med Glossy crackleaccent.




Dette ornament er stemplet med Gesso. Stikningen er syet på maskine. Den fede stikning under bladene på LO'et er syet i hånden med en tyk hampsnor.


søndag den 22. maj 2011

Konkurrence

Så kom jeg i mål med 3. opgave til årets Scrapmester.
Denne gang skulle der farver på!! Farver fra naturen, og et eller flere naturelementer, og mindst ét stempel.

Jeg startede ud med et grønt designark, som jeg maskede med en cirkel. Inden i cirklen stemplede jeg med et krakeleret motiv. Senere dækkede jeg det til, og sværtede med distress ink rundt om cirklen. Stikkesting blev syet rundt om cirklen, både ud- og indvendigt.
Cirkler i flere farver og størrelser, tilføjet. Blomsterne og de store sommerfugle, er standset ud vha en QK die. Sommerfuglene er behandlet med Stickels og klar embossing. Den orange cirkel er duppet med flydende perler (Rangers) Tekst er skrevet rundt om den store cirkel.

søndag den 15. maj 2011

Konkurrence

Så blev jeg færdig med denne uges udfordring i "Scrapmester 2011". Denne gang skulle vi bruge flydende "ting" og jeg har brugt Glimmermist og spraymaling.
"Guldblomsterne" er lavet af et ark blankt papir, som er behandlet med slagmetal og forskellige metalting, blonde o.l. Gitte og jeg havde en legedag hvor vi afprøvede forskellige mærkelige teknikker, og dette ark fandt jeg så anvendelse for her :-)
Gåsen fik lov til at plukke blomster i haven sidst de var på besøg, og hun kunne godt begrænse sig ;-) men der ligger bog fra blodbøgen på plænen, og de stak fælt i fusserne..




mandag den 9. maj 2011

Konkurrence

Jeg har tilmeldt mig en konkurrence på ScrapSisters som hedder "Scrapmester 2011". Dette er mit bidrag til opgave 1. Den liiiille Gås er ikke mange dage gammel.
I går aftes nåede jeg lige at uploade mit bidrag lidt i kl. 24. Billedet jeg tog var ret dårligt, da der jo i sagens natur ikke var ret meget lys at gøre godt med ;-) I dag har jeg så lavet en lille smule om på Layoutet, og taget nyt billede til bloggen, så her er det i ny og forbedret udgave.

Jeg har lavet en baggund med Glimmermist, og distress ink hvor jeg har anvendt en stencil med mursten. Blomsterne er lavet med hjælp af denne fantastiske blomster mager, og titlen er skåret ud i karton, som også er behandlet med Glimermist og distress ink. Ellers er der brugt TH dies, og bølgepap malet med Gesso. Fugleburet er fra Scrapiniec og købt hos ScrapbookFun.


Sommerfugl fra Orion Design.