lørdag den 30. november 2013

Dekoration

I går fik jeg også lavet en dekoration til kalenderlyset. I år havde jeg bestemt at jeg skulle gøre lidt mere ud af den end jeg plejer, og er godt tilfreds med resultatet.
Sidste år fik jeg et gavekort til Gamst & Gamst og har valgt at bruge det til årets adventskrans :)
Har også en plan om at lave et "træ" som skal stå ved fordøren. Min dejlige niece Nina, har lavet et som jeg syns er ret sjovt, så jeg må i gang!


Jeg leger

Ohh, det er rart at ha lidt overskud til at lege i min Art Journal.
Det er alt for sjældent det sker, syns jeg ;)
I går aftes var Johs til julefrokost i firmaet (blev holdt på Casino Munkebjerg) og jeg havde bestemt at jeg skulle afprøve lidt forskelligt i Journalen. Hmm, spændt på hvor mange penge han har omsat ;)

Denne side havde jeg malet baggrund til for lang tid siden, hvor min Gelli Plate skulle afprøves i Journalen. Jeg fortsatte så bare på den.

Her ville jeg så prøve at klistre forskellige stykker papir på for at opbygge en spændende bund til at male på.

Snart jul

Så er vi nået til novembers aller sidste dag, og jeg er ovenpå ;)
Kalenderen er færdig, OG jeg har siderne til december klar, hvilket er rigtig nice...


mandag den 11. november 2013

What a day....

Hold da op hvor har jeg været flittig i dag, når jeg selv skal sige det.... og det skal jeg jo, for her er det mig der bestemmer! ;)
På næste mandag skal jeg ha Panduro tøserne her til hygge, og de får to valgmuligheder. De kan lave stjerner med Marianne die, som jeg har købt i Hobbyboden, eller Majers minialbum.

Stjerner med stickles pynt.

Majers album, med Karins "indmad" ;)


Jeg fik taget billeder og lagt i vores gruppe, og derefter lavede jeg en stak stemplede og punchede cirkler i krympeplast til ørestikkere. Nu skal de bare monteres.
Inden jeg stod op i morges havde jeg "fablet" om at lave ringe i krympeplast, men det var en "ommer", ævs ;/

Små ørestikkere i krympeplast.
Da jeg var færdig med det, farvede jeg noget stof som jeg havde gjort klar til krakelering, og det lykkedes ret godt.

Bomuldsstof med krakelering.
Så mødte jeg noget (en del) støv på min vej og måtte så i gang med at støve af. Det udløste så en kædereaktion... alt glas og keramik pynt måtte ha en grundig vask ;)
Hmm, så var jeg blevet sulten og bestemte mig for at tage en tur ind til min veninde Mette på designskolen, for at betale min gæld, og spise frokost med hende. Vi ses ikke ret tit så det var en god beslutning.
Handle på hjemvejen, og derefter havde jeg en idé til at lave en mindre stjerne på Cameo, og som sagt så gjort ;)
Lille stjerne
 Så blev det også lige til en portion knækbrød, for nu havde jeg husket at få købt mel.
Lækre knækbrød
Mums, det er sager. Nu var klokken blevet 16 og jeg lavede en skudefuld salat til Johannes, og der var rester fra i går, så jeg drog ud til NobleOne, og fik en god ridetur. Hjem og spise sen aftensmad, og se Troels Kløvedal. Så var der også lige et stykke krakeleringsstof mere der skulle vaskes, og denne post skrives, så go nat og tobak ;) Har jeg så ikke været flittig??





søndag den 3. november 2013

Dagbog

Py ha, nu er året jo snart ovre ;// hvor blev alle månederne af?
Vi har taget hul på november så her er oktober så ;) i efterårsfarver.


Kort til bossen

Så blev det dagen hvor vores dejligt chef Dorthe, i Panduro Kolding, havde hele 20 års jubilæum!
Super godt gået. Dorthe er en helt speciel chef, og vi er vilde med hende alle sammen, og det skriver jeg ikke for at fedte, for hun ser sikkert ikke min blog :) Hun har alt for mange andre jern i ilden.
Jeg blev valgt til at lave kortet, og hun blev ret glad for det ;)
Jeg har lavet det ret stort, og ikke i noget standard mål. Det er ca 12 x 26 cm.




Kort til barnedåb.

Et lille kort til en barnedåb, er røget over "disken" ;)

Flaskepynt

Nogle juletræer til at pynte vinflasker med, er det også blevet til. De er syet til Panduro, og et hav af mennesker har købt stof osv til dem, så der kommer mange af dem i de små hjem ;)
Mønsteret fåes i Panduro Kolding.





Flying geese

Det holdt hårdt med at færdiggøre min taske efter mønster af Gitte Kjær.
Hankene blev lavet et par gange og endelig blev jeg tilfreds. Det er jo en ret stor taske og hankene skal kunne holde til at jeg har mapper o.l i den ;)