torsdag den 31. januar 2008

BOM. Bogen om mig.

7. side i bogen om mig.
Jeg ved godt at hidsig ikke staves med to s´er, men jeg syns nu alligevel det er ok.


8. side i bogen om mig.



tirsdag den 29. januar 2008

Glimt fra min hverdag.

Så ramte jeg vægten i dag, og selvtilliden voksede jo en hel del. 5 kg siden nytår.... det er vel meget godt gået, ik? Jeg kan tydeligt mærke at jeg får mere energi og overskud.
I weekenden var jeg i Scrapbookfun og undervise i min fødsels/mærkedage kalender. Der var 12 tilmeldte og det gik fint. Alle var glade, og det er nok første gang jeg har oplevet så mange tøser, SÅ stille. Der blev arbejdet meget koncentreret. Dejligt at se.

Jeg har modtaget denne award af Pia og Linda. Det luner gevaldigt her i denne grå tid. 1000 tak piger :-)


mandag den 28. januar 2008

BOM. Bogen om mig.

5. side i min bog.

6. side i min bog.



lørdag den 26. januar 2008

BOM. Bogen om mig.

4. side i min bog.

3 .side i min bog.



fredag den 25. januar 2008

BOM. Bogen om mig.

2.side i min bog.


1. side i min bog.

Jeg startede med "bogen om mig" i oktober 2007. Inspireret af Svescrapbook siden.
Jeg hoppede ikke på vognen der, men scrappede bare for mig selv.
Det er faktisk ret sjovt og lærerigt at scrappe om sig selv, og man kommer til nogle erkendelser, og tanker, hen ad vejen.
Formatet er 15x30cm.




tirsdag den 22. januar 2008

Kalender 2008

Endelig fik jeg min kalender for 2008 færdig.
Jeg har scrappet omslaget på en havregrynspakke.
Ryggen er afstivet med bogbinderlærred. Kalenderen og telefontavlen er syet fast til ryggen af omslaget.
Jeg kan godt lide at ha billeder på min kalender og disse er friske fra juleaften 07.


mandag den 21. januar 2008

Ovenpå igen :-)

Så kører det igen. Lidt hoste er dog tilbage, men det går.
Jeg skal i ridehallen og longere i morgen. Jeg var syg i starten af ugen og NobleOne blev vaccineret sidst på ugen, så nu er det i gang igen. Han er også ved at være lidt for kæk, så det er vist godt vi kommer i gang igen.
Jeg har endelig fået scrappet min årlige kalender, så nu vil jeg koncentrere mig om min BOM igen.
Får sikkert uploadet nogle sider inden ret længe.

onsdag den 16. januar 2008

Syg og træls.

Piiiv, jeg er blevet dååårlig.
Startede mandag aften med lidt hoste, og sov nærmest ikke den nat. Ikke fordi jeg hostede ret meget.. men frøs som en lille hund i en meget tynd snor. I løbet af natten fik jeg da også mega hovedpine. Da det blev morgen havde jeg det bare ikke godt og måtte jo ha noget i maven så jeg kunne få et par panodiler. NobleOne skulle ha smed 8.15 så jeg kunne ikke bare gå i seng igen.
Det værste var dog at jeg ikke kom til tirsdagsscrap i Mafiaen, DET var surt!!
I dag er det lidt bedre med hovedet, men stadig surt, surt. Uhh.... panodiler er en god ting.

mandag den 14. januar 2008

Kort fra 2007.

Jeg startede så småt med at lave kort sidste år. Der har været en del eksperimenter, og disse stempler er malet med Distress Ink, på kraftigt blankt papir.
Jeg var ikke tilfreds med det, for jeg fik nemt skjolder.
Nu er jeg begyndt at male på akvarelpapir, og det syntes jeg er meget bedre, så næste gang jeg lægger kort her på Bloggen, er stemplerne trykt og malet på akvarelpapir.
Jeg er vild med Anitas måde at male på, og hun har været meget sød til at svare på alle mine underlige spørgsmål. Jeg er tro mod mine Distresser, og går ikke over til Prisma penne ... nix!











søndag den 13. januar 2008

Så er jeg i gang.

Så fik jeg skudt min blog i gang.
Her i min dagbog vil jeg skrive lidt løst og fast om mit daglige gøren og laden her på Padholm.
Her efter nytår er jeg gået i gang med et stort projekt, som hedder vægtreducering!
Nu skal det være alvor. Jeg er kommet godt fra start og har tabt 3 kg. Det er jo nemt her i starten, men jeg klør på og er også blevet god til at komme ud og ride hver dag.
Jeg har lavet en plan for træning af NobleOne, og det går fint.
Allerede nu kan jeg mærke at jeg får mere energi til andre ting også, så i dag har jeg været i gang med rengøring i bryggerset, hvor Torgeir slæber smadder ind, i det vejr vi har for tiden.
Fredag og lørdag var jeg i Haderslev og sy lidt. Vi samledes i "Sønderjysk Quiltetrekant" og hygge-syede på alle vores ufærdige og påtænkte projekter. Det var rigtig hyggeligt. Jeg fik syet lidt på Gåsens tæppe, og fik lavet nogle små servietter til at sætte et glas/krus på. Det mangler jeg tit når vi sidder ved et af de sæbebehandlede borde.
Der kommer nok et billede en dag når de er helt færdige.
Nu vil jeg sætte mig til at skrive velkomstbrev til alle de, som skal med på mit Kalenderkursus i Scrapbookfun her om et par uger. Uhhh, bare jeg nu husker det hele, så de får et godt kursus.

onsdag den 9. januar 2008

NobleOnes dagbog

Så fik NobleOne sin egen dagbog/kalender.
En af pigerne i stalden var træt af, at hun ikke kunne købe den kalender i år, som hun plejede. Jeg spurgte til hvad der var så godt ved den. Joh, det var godt med de sider der var til notater om smed - dyrlæge - udstyr - træning - kalender, osv.
Hun tog den gamle med, så jeg kunne se den...... en ret stor tyk spiralindbundet sag, med et hav af sider med reklamer. Det tog en rum tid at finde de sider som skulle bruges. Hmm....
Jeg gik ind og lavede min egen kalender, hvor der er de nødvendige sider til heste-brug :-)
Sørme om der ikke fluks kom bestilling på sådan en, eller to eller....?








Opskrifts kasse


Jeg er vild med at dekorere kasser.
Her er det en kasse som jeg har købt i KarenMarie Klip i Gråsten.
Jeg har lavet lidt om på måden den åbner på, så den åbner i toppen.
Den var lidt tricky at dekorere, for jeg har malet med sort akrylmaling rundt i alle kanter, og kassen er samlet med hvidt folie, som ikke tager ret godt imod malingen. Næste gang er det en god idé at vælge en kasse i et andet materiale. Den må holde så længe den kan.

Skitsebog

Mit bidrag til en konkurrence, på ScrapShops forum.
Jeg havde denne lille tykke bog (15x15cm)som jeg bruger til at notere og tegne ideér i. Den var oplagt at dekorere, og den vandt sørme.
Der er brugt forskellige papirer, bl.a. basic grey, wild aparegus, rubons, krummelure som er skåret på min Craft Robo.

tirsdag den 8. januar 2008

Tasker

Jeg designer mønstre på tasker.
Her er et par stykkes af slagsen. Mønstrene kan købes i Patchworkkælderen eller hos mig.

Den sorte med blomster.

Den frække røde.

Tekstile skåle

Jeg designer mønstre på skåle. Tekstile skåle.
Til skålene bruger jeg et indlægsmateriale som hedder "fast to fuse". Det er et materiale som limer på begge sider, og giver en fin afstivning. Mønstrene kan købes hos mig og hos Patchworkkældren i Kolding. Skålene som er vist her har jeg selvfølgelig selv syet.
JORDBÆR


BLAD Nr.2


BLAD Nr. 1


STEDMODER


BLÅKLOKKE


ORANGE VALMUE


VALMUE